Hørsholm Bibliotek fejrer sit 140 års jubilæum i november måned, men biblioteket, som vi kender det, opstod først i 1950’erne her i Hørsholm. I 1950 vedtog rigsdagen en ny bibliotekslov, hvori ordet folkebibliotek brugtes i stedet for den ældre lovs udtryk ”statsunderstøttede” biblioteker. Kommunerne fik pligt til at oprette offentlige, gratis biblioteker, inden der var gået 10 år. Desuden ændredes statens tilskudssystem, så de helt små biblioteker på landet ikke længere favoriseredes. Sådan var de formelle rammer ved indgangen til 1950’erne.
De fysiske rammer – biblioteksbygningningerne – haltede bagefter mange steder, men den økonomiske og politiske situation gav kun små muligheder for forbedringer på det område. Bolignøden oven på Anden Verdenskrig gjorde, at politikerne prioriterede boligbyggeriet frem for andet byggeri. Derfor gik det trægt med biblioteksbyggeriet – dog ikke i Hørsholm.
Hørsholm Biblioteks nye bygning på Rungstedvej 37 indviedes 19. november 1956 og vakte berettiget opsigt. Arkitekterne var Jørgen Juul Møller og Holger Næstved. Bygningen brød med hidtidige traditioner for indretning af biblioteker. Mange funktioner var således samlet i ét rum. I bibliotekets store rum i stueetagen fandtes således: udlån, avislæsesal, læsesal for børn, samt endelig skranken med kartoteker og hjemlån midt i det hele.
|
Her ses Karen Blixen ved indvielsen af det nye bibliotek 19. november 1956. Karen Blixen (1885-1962) var en verdenskendt forfatter, der boede i Rungsted. I baggrunden ses kommunebibliotekar Mine Islev. Fotografiet tilhører det kongelige Bibliotek og er hentet fra dets hjemmeside.
|
Meningen var, at de forskellige funktioner kun skulle være adskilt ved hjælp af inventaret - skranker, reoler og læsepladser, således at der var forbindelse mellem de forskellige afdelinger, og således at rammerne kunne ændres uden for meget besvær. Fleksibilitet var kodeordet, og man mente, at biblioteket kunne klare de næste 20 års forventede befolkningsvækst på 100 % uden bygningsmæssige indgreb - blot ved forøgelse af reolpladsen.
En samtidig iagttager rammer sandsynligvis hovedet på sømmet, når han omtaler bibliotekets besøgende som ”kunder” og sammenligner dets indretning med moderne butiksudformning. Han siger:” Her sælges kultur. Ligesom man i handelskredse i dag går ind for at udvide vareudstillingen i butikslokalet og til gengæld indskrænke lagerpladsen, idet man ønsker at give kunden mulighed for selv at skabe sig et overblik over forretningens righoldige tilbud, således gør der sig indenfor bibliotekskredse røster gældende, der ønsker bøgerne frem på hylderne i det offentligt tilgængelige udlånslokale, i stedet for at lade dem støve til i magasinet.”
Nu er biblioteksbygningen jo kun en ydre, men vigtig, ramme, så hvordan gik det med at udfylde den?
Såvel Hørsholm Biblioteks bogbestand som bibliotekets udlån steg fra begyndelsen til slutningen af 1950’erne med langt mere end befolkningstallet, så man kan uden tvivl sige, at Hørsholm Bibliotek i denne periode oplevede et løft, der muliggjorde en bedre betjening af borgerne, således at Hørsholm Bibliotek tålte sammenligning med andre lignende væsener – f.eks. Birkerøds biblioteksvæsen.
| Læge Vibeke Funch (1899-2001) var formand for biblioteksudvalget i de afgørende år og desuden medlem af sognerådet (fra 1952 kommunal-bestyrelsen) fra 1938-1958. |
Biblioteksbygning og bøger er en nødvendig forudsætning for et moderne bibliotek, men for at det hele skal løbe rundt kræves personale, ikke mindste bibliotekarer.
I den lokale avis for 30. november 1946 ses overskriften ”Kvindelig Bibliotekar ved Hørsholm Kommunebibliotek”. Den kvindelige bibliotekar, der skulle efterfølge Poul Munch, var Mine Islev, der ud over eksamen fra Statens Biblioteksskole havde erfaring fra uddannelse og arbejde i USA og fra biblioteksvæsenet i København og Århus bag sig.
Hun skulle ikke blive den sidste kvindelige bibliotekar i Hørsholm. I starten af 50’erne har Mine Islev således fået hjælp af assisterende bibliotekar Anne Nørgaard Hansen og assisterende udlånsvikar Olga Janssen.
Ved udgangen af tiåret var antallet af ansatte steget. Der var nu 4 5/7 bibliotekarstillinger og 3 4/7 stillinger som assistenter og bogopsættere.
Ved slutningen af 1950’erne havde Hørsholm Kommune fået et moderne bibliotek hvad angår bygning, bogbestand og faglig betjening, og antallet af lånere og udlån i forhold til befolkningstallet tyder på, at det var blevet almindeligt at benytte sig af det kommunale bibliotek.
Foto fra Lokalavisen 21. maj 1980 af demonstration foran Rådhuset i maj 1980. Deltagerne demonstrerer mod nedlæggelsen af en biblioteksfilial i Ådalsparken. Historien om biblioteksfilialen Ådalsparken kan inden længe læses på såvel Hørsholm Biblioteks som her på museets hjemmeside. Foto: Leif Tuxen.