Det er en yndet sport at pege fingre ad andre. Specielt deres madvaner. Sådan var det også i 1700-tallet her på egnen. I Bloustrød havde man en præst, der hed Joachim Junge. Han havde haft sit gode embede i 7 år, da han i 1798 fik udgivet en i datiden meget rost  bog, der hed ”Den nordsjellandske Landalmues Character, meninger og Sprog.” Det vidste den gode præst noget om. I hvert fald skrev han over 400 sider over denne materie, som han sikkert ville sige.

Også bondens madvaner, eller uvaner, skulle man vel sige, hvis man vil være tro over for den gode Junge. Han starter med at fastslå, at bonden gør sin bug til afgud. Og så kan det vel ikke blive værre, når vi minder om at Junge var præst. Afgudsdyrkelsen består ikke i, at bønderne spiser fine velsmagende retter. Nej, bønderne spiser ustyrlige mængder, så store mængder, at Junge undrer sig over, at deres krop kan rumme det. Og det kan den, for Junge må indrømme, at bønderne ikke bliver store og fede.

Junge var præst i Bloustrød 1791-1823, hvor han boede i præstegården, som ses her på billedet med staldlængen i forgrunden. Præstegården brændte i 1898 og fotografiet er taget før branden. Fotografiet er stillet til rådighed af Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Junge har overvejet årsagerne til denne ”Grådighed”. I første omgang har han set årsagen i det hårde landbrugsarbejde, men har forkastet denne forklaring og er endt med at mene, at det er vanen, der er skyld i grovæderiet, der i øvrigt er rettet mod grove og tunge spiser. Ja, bonden kan finde på at spise brød til grød, siger Junge.

Den gang, som i dag, forbinder vi madvaner med noget kulturelt, symbolsk og  moralsk. Og det gør vores gode Junge da også. Han skriver nemlig, at her på landet æder man forstanden neden om og hjem, og jo dummere man  bliver, desto mere æder man, og jo mere man æder, desto dummere bliver man. Sådan. Så klart og uforfalsket siges det ikke i 2012.  

Junge skriver sig ind i en lang tradition af smagsdommere, der udtaler sig nedladende og bedrevidende om underklassen. I øvrigt var bøndernes madvaner slet ikke så dumme endda, ifølge moderne ernæringseksperter. Til gengæld peger de samme ernæringseksperter fingre ad spisevanerne hos vore dages madunderklasse.

Læs flere anekdoter om Alle tiders mad:

"Da flæskestegen kom til Danmark"

"Bondemad i 1700-tallet"

Her ses C.V Eckersbergs akvarel fra 1809 af Vesterport og Halmtorvet. Manden i forgrunden med langt hår, hat og frakke er en bonde fra Junges samtid. Hans ludende skikkelse vidner om hårdt slid mere end om overspiseri. Københavns Museums billedarkiv.