Arkæologi: Jægernes boliger Til forsiden  Selvom der i Danmark er foretaget udgravninger af jægerstenalderens bopladser i mere end hundrede år, er vores kendskab til bopladsernes mest betydningsfulde element, nemlig selve boligen, yderst beskedent. Velbevarede rester af jægernes huse eller hytter hører til de mest sjældne arkæologiske fund - ikke bare i Danmark, men i hele Europa. I 1996 udgravede museet en af de til dato bedst bevarede hyttetomter fra den sene del af jægerstenalderen, også kaldet Ertebøllekulturen (5400 - 3900 f.Kr.). Fundet blev gjort på en boplads i den fossile stenalderfjord ved Nivå. Hytten bestod af en 3,2 x 2,5 m stor, oval nedgravning, der var ført 35 cm ned i undergrunden. Omkring nedgravningen var der spor af pæle, som har udgjort en del af væg- og tagkonstruktionen. Hyttens beskedne areal på godt 6 m2 betyder, at den kun har rummet få personer, måske en lille familie. Det særligt spændende ved hyttetomten er, at vi i kraft af en minutiøs kortlægning af de fundne flintredskaber og dyreknogler kan se, hvordan hytten har været indrettet. Hytten havde sin indgang mod syd, ud mod strandbredden. I hyttens vestlige del lå ildstedet, hvor man tilberedte føden. Ved ildstedet er der fundet hundredvis af dyreknogler. Menuen har bestået af kronhjorte, rådyr, vildsvin, ænder, fladfisk og torsk. I hyttens centrale del blev der fundet en samling flintredskaber: Økser, knive og bor. Her foregik øjensynlig forskellige værkstedsaktiviteter - bl.a. bearbejdning af hjortetakker. I hyttens østligste del foretog man selve tilhugningen af flintredskaberne. I hver ende af hytten optrådte et lille område, som beboerne omhyggeligt har renholdt for genstande: Her har man haft sine sovepladser Et udvalg af redskaber fra hyttetomten: To pilespidser, en flintkniv, et flintbor og en flintøkse. Yderst th. en såkaldt pren - en slags syl - fremstillet af rådyrknogle, som eventuelt har været brugt til hulning af skindtøj. I 2001 blev der fundet endnu en hyttetomt på bopladsen. Denne gang blot endnu bedre bevaret. Hytten bestod af en cirkulær nedgravning, der var ført ½ meter ned i undergrunden. Omkring nedgravningen er der fundet tydelige spor af pæle, som har dannet væggens skelet og båret taget. Hytten har haft et grundareal på omkring 10 m2 og har vel næppe kunnet rumme mere end 4-5 personer - måske en familie? Det mellemste af de tre gulve i den nyfundne hyttetomt opmåles. I forgrunden skimtes en stor kronhjortetak. I hytten er der fundet tre adskilte gulvlag, det ene over det andet, som afspejler et tilsvarende antal brugsfaser. Hver gang har hytten været indrettet på samme måde: Ildstedet var trukket lidt væk fra hyttens centrum. Omkring hvert af de tre ildsteder er fundet hundredvis af dyreknogler, navnlig fra fisk, kronhjort og rådyr. Her er der også fundet mange flintknive, som sikkert er brugt ved tilberedning af maden. Hyttens anden halvdel har derimod været renholdt for knogler og flintredskaber, antagelig fordi jægerne her har haft sine opholds- og sovepladser. Den opgravede jord spules med vand i sigter. Tilbage ligger bl.a. fiskeknogler og små flintredskaber, som ellers ville være overset under udgravningen. Fundmaterialet sorteres allerede under udgravningen. Under det øverste af hyttens gulve gjorde vi et opsigtsvækkende fund: En komplet overarmsknogle fra et voksent menneske. Selvom knoglen lå tæt ved ildstedet, skal den sikkert ikke ses som tegn på kannibalisme. Armknoglen skal snarere sættes i forbindelse med et andet fund på bopladsen, som vi gjorde for nogle år siden. Mindre end to meter fra hytten fandt vi dengang en grav med skeletrester af en mandlig jæger. Det mærkelige ved denne grav er, at der var tydelige tegn på, at man havde genåbnet graven allerede i stenalderen og fjernet flere skeletdele, bl.a. kraniet og begge overarme. Antagelig stammer armknoglen under hyttegulvet herfra! I hvert fald kan knoglerne i graven og knoglen fra hytten ud fra en størrelsesmæssig vurdering stamme fra samme individ - men det er et spørgsmål, som eksperter på Retsmedicinsk Institut vil granske nøje i den kommende tid. Foreløbig ser det altså ud til, at noget af den døde - i en eller anden rituel forbindelse - er gravet ned under hyttegulvet. Hvis dette kan bekræftes af de kommende antropologiske undersøgelser, så har vi at gøre med et helt unikt fund, hvor man meget direkte kan forbinde de dødes og de levendes verden for 7500 år siden.