Villa med middelalderfund i indkørslen
En villa på Skovvænget har noget ganske særligt: En teglovn fra middelalderen i sin indkørsel! Arkæologer fra Hørsholm Egns Museum har netop undersøgt det sjældne fund. Sandsynligvis leverede teglovnen sten til byggerier af kongehusets slot i Hørsholm.
|
Jørgen G. Berthelsen fra Hørsholm Arkæologiske forening og arkæologistuderende Mette Kjelstrup er her i gang med at afdække en del af teglovnens murværk. |
En villa på Skovvænget har noget ganske særligt: En teglovn fra middelalderen i sin indkørsel! Arkæologer fra Hørsholm Egns Museum har netop undersøgt det sjældne fund. Sandsynligvis leverede teglovnen sten til byggerier af kongehusets slot i Hørsholm.
Forleden dag henvendte en anlægsgartner sig til Hørsholm Egns Museum med en gammel mursten. Gartneren var i gang med at anlægge en ny indkørsel til en grund på Skovvænget i Hørsholm, og her var han stødt på en række af lignende mursten. Et hurtigt blik på murstenen viste, at det drejede sig om en såkaldt munkesten, der først og fremmest blev anvendt til større bygningsværker i middelalderen. Derfor foretog museet med det samme en besigtigelse af gravearbejdet i indkørslen. Her var der ganske rigtigt afdækket dele af et murværk bygget af store rødbrændte munkesten. Hverken gamle kort eller skriftlige kilder beretter om, at der engang i middelalderen lå bygninger ved Skovvænget - og murværket lignede da heller ikke noget, der stammede fra en egentlig bygning. Derimod så det ud til, at der var tale om en middelalderlig teglovn - og det er et ganske sjældent fund at gøre.
Både anlægsgartneren og grundejeren viste stor velvilje, så vi aftalte, at gravearbejdet blev indstillet nogle dage, indtil museet havde udgravet den del af murværket, der blev berørt af den nye indkørsel. Museet fik hurtigt mobiliseret fire mand, og i løbet af en dags hårdt arbejde blev murene gravet fri og opmålt. Udgravningen bekræftede vores formodning - der er virkelig tale om en teglovn, som oven i købet er ganske velbevaret. Den firkantede ovn, der måler 5x5 meter, er muret op af store munkesten og lermørtel, og murene er stadig bevaret i over én meters højde. I ovnens "facade" er der muret små indfyringsåbninger, hvor nogle af hvælvingerne endnu er intakte. De brændte sten fra selve ovnrummet er naturligvis fjernet, for de skulle jo bruges. Men teglbrænderen glemte en lille stabel, som stadig lå i bunden af ovnen.
Teglovnen blev bygget ved Skovvænget, fordi man der kunne finde velegnet ler til murstenene. Men hvor skulle de færdigbrændte sten mon bruges? Munkesten blev fremstillet fra 1100-tallet og frem til engang i 1600-tallet. En nærliggende tanke er, at stenene blev fremstillet til byggerier af kongehusets slot i Hørsholm eller den tilhørende avlsgård. For at indkredse til hvilke bygningsværker, stenene blev anvendt, skal vi have fastslået teglovnens nøjagtige alder - og det bliver ikke noget problem, for det er muligt at få foretaget naturvidenskabelige dateringer af både det trækul, som blev fundet i ovnen, og af selve de brændte mursten.
Det er kun en mindre del af ovnen, der bliver fjernet i forbindelse med en nye tilkørsel - det meste af det sjældne fund forbliver bevaret under villahavens græsplæne. Så engang langt ud i fremtiden kan det være, at haven på Skovvænget igen får besøg af arkæologer!
|
|
